Efter et halv år fik jeg langt om længe fundet en lynlås i denne clutch og fik syet for i. Ved ikke om I kender de projekter, som får lov til at ligge liiige en tand længere end man havde planlagt. Men i torsdags midt i en oprydning af ‘kreaværelset’ faldt jeg over dette projekt og blev helt stædig. Den skulle færdiggøres samme aften.
Jeg har taget udgangspunkt i opskriften fra Eponas Dagbog, dog har jeg ændret lidt i opskriften, så der er 53 masker. Brugt en lynlås på 20 cm (den er købt i Stof&Stil) Derudover har jeg hæklet 3 rækker af fastmasker i top og bunden af de to hæklede stykker af pungen. Når foret er blevet syet på lynlåsen, syede jeg derefter de to hæklede sider på lynlåsen. Til sidst hæklede jeg de to hæklede sider sammen (ret mod ret) fra hver side af lynlåsen. Husk at lade et stykke af bunden stå åben så du kan vende retten af pungen ud. Sy de sidste stykke af pungen sammen i hånden. Hæft ender og så er den klar til brug. Overvejer lidt at lave en vejledning til, hvordan man syer lynlås i de små hæklede takser/ clutches, er det noget I ville være interesseret i at læse? (find indlægget her)
Må ærligt indrømme at jeg er helt vild med gul og striber sammen. Det bliver nok ikke min sidste gang, at jeg laver den kombination.
Det bliver min nye lille clutch til hæklenåle og strikkepinde, når jeg er på farten. Hvad bruger du af opbevaringsløsninger, når du skal have dine hækle/strikkeprojekter med ?
Ja tak til vejledning af at sy lynlås i 🙂 Går nemlig igang med en nu…
Det kunne være at jeg så skulle prøve at tage mig sammen til at få lavet den vejledning i morgen den har været undervejs læææænge
Super idé med vejledning – man kan aldrig få nok vejledninger, synes jeg 🙂
Jeg kan godt forstå, du er vild med den gule til striberne, det er også bare en skøn sammensætning. Jeg er selv fan af karrygul til… jah, det meste faktisk 😀
Mange tak Eva! Der er allerede en mere som bare venter på at få monteret en lynlås
Hvor er den fin og sommer-skøn. Lækre farver, og rigtig god idé at forøge maskeantallet, det øger pungens anvendelighed en del! Jeg er vild med din måde at hækle siderne sammen på, bunden ser super godt ud på den måde. Jeg vil straks linke til dig, for vejledning på lidt større pung, samt “anderledes” fremgangsmåde.
Tak for kigget på din fine og inspirerende blog, forøvrigt. Du laver rigtig mange smukke ting 🙂
Tusinde tak Anja.
Det er jeg rigtig glad for at høre. regner med at lave en lille vejledning på monteringen af den næste pung jeg laver. Tusinde tak for en god opskrift og vejledning på din blog.