DIY: Hæklet boblepung med lynlås

Hæklet pung

Det længe ventede blogindlæg: Opskrift på hæklet pung / clutch med boblemasker, samt en vejledning til hvordan man syr en lynlås i den hæklede pung. Guide til hvordan man syr lynlås i den hæklede pung findes i bunden af blogindlægget.

Tiden flyver, hva’? Så endte det alligevel med at gå 2 år fra jeg lavede min gule clutch med boblemasker, til at der kom en opskrift og vejledning på hækledelen og på sydelen. Håber ikke at der er nogen der har holdt vejret i spænding på at indlægget blev udgivet. Der er intet som Corona Lockdown, som kan få en til at kigge nogle af de mange kladder igennem, som ligger og putter sig bagom bloggen.

Hæklet pung

Materialer:

Boblepungen består af i alt 5 dele; 2 hæklede dele, 1 lynlås og 2 stykker forstof.

Opskrift:

Forkortelser:

lm: luftmasker
fm: fastmasker
bm: boblemasker (her lavet med 5 løkker på nålen inden masken afsluttes)
m: maske
*—*x X: teksten mellem stjernerne gentages X gange

Hækl 53 lm (52 m)

Hver række vendes med 1 lm.

Hækl i den bagerste snor bagved luftmaskerne. (Se afsnittet med ‘Hækling i luftmaskekæde’)

rk. 1-3: lav en fm i hver m.

rk. 4: 2 fm, *1 bm, 2 fm*x17

rk. 5: 1 fm i hver m

rk. 6: 1 fm, *1 bm, 2 fm*x 17

rk. 7: 1 fm i hver m.

Gentag rækkerne 4-7 indtil du har 12 rækker med boblemasker.

Afslut med at lave 3 rækker med fastmasker.

Hækl en mere.

De hæklede stykker måler ca. 23x 12 cm.

Syvejledning:

Hæklet pung med lynlåsKlip/skær 2 stykker forstoffet med målene 23 x 12 cm. Overlock / zigzag de 2 stykker stof.

Sy med sømrum på ca. 0,5 cm.

Først syes foret på lynlåsens bagside. Se de 2 billeder nedenunder.

Hæklet pung med lynlås

Hæklet pung med lynlås

Hvis der er mønster på foret, så sørg for at lægge det præcist over for hinanden. Sy de to stykker på lynlåsen.Hæklet pung med lynlås Pres syningen med strygejernet. Vælg en farve til overtråden som passer til de hæklede stykker, og en undertråd som passer til foret.Hæklet pung med lynlås

Skift farve på overtråden, sy de hæklede stykker på tæt ved lynlåsen. Hæklet pung med lynlås

Jeg har valgt en hvid undertråd og en blå overtråd.

Hæklet pung med lynlåsSæt knappenåle i foret, og sy kanten rundt på symaskine. Sy evt. den sidste cm sammen i hånden op til lynlåsen.

Hæklet pung med lynlås

De to hæklede stykker syes sammen omkring lynlåsen (ca. 1 cm i hver side) med et stykke af det garn, du har hæklet pungen i. Hæklet pung med lynlås

Vend pungen på vrangen, de hæklede dele hækles sammen med fastmasker fra hver side af lynlåsen. Når du når til hjørnet, hækles der 3 fastmasker i hjørnemasken og derefter hækles der videre med fastmasker i bunden. Efterlad et hul på ca. 5 cm i bundenHæklet pung med lynlås

Vend ret siden ud igen. Brug resten af snoren til at sy hullet sammen. Hæft alle enderne.
Voilá:

Hæklet pung med lynlås

// Indlægget indeholder Affiliate links

2 Kommentarer

  1. LillaFruK siger: Svar

    Åh, vilken fin!!! Ska verkligen försöka ge mig på den, även fast beskrivningen är på danska! Men det ska nog gå bra, du har ju med tydliga bilder!

    1. Mange tak. Krydser fingre for at du kan finde ud af vejledningen. Ellers så skriv, så prøver jeg at forklare det. God fornøjelse

Skriv et svar