Der var en af medlemmerne i StrikkeCaféen her i Odense, som efterspurgte et mønsteret ud fra et billede, hun havde fundet på pinterest. Synes at mønsteret på billedet var så fint, at jeg også lige måtte prøve at lave et lignende. I mit mønster blev firkanterne lidt fladere end ved original mønsteret. Men jeg er ret godt tilfreds med de små romber/harlekintern. Jeg har prøvet at skrive opskriften ud, samt vedhæftet et strikkediagram på håndklædet. Det er lidt forskelligt hvad man foretrækker indenfor opskrifter, personligt foretrækker jeg diagrammet.
Til håndklædet har jeg brugt næsten 50 g bomuldsgarn (8/4), her har jeg brugt Drops Safran. Jeg har strikket på pind 3,5 mm. Jeg foretrækker at bruge rundpinde, da det er langt lettere at sidde med end almindelige strikkepinde. De sætter sig altid fast i mit halstørklæde, desuden slapper jeg væsentligt mere af i skuldrene, når jeg strikker.
___________________________________________________________________
Er du ny indenfor strik, kan jeg varmt anbefale at du læser dette indlæg inden at du går i gang med opskriften.
___________________________________________________________________
Opskrift:
Slå 68 masker op
strik 4 pinde retmasker
NB!: i hver side der der strikket 2 retmasker inden mønsterrapporten starter og slutter. De i alt 4 ret-masker skal strikkes for hver pind du strikker.
p1: strik 4 ret, *1 vrang, 7 ret* (gentag *-* 7 gange) 1 vrang, 3 ret.
p2: 2 vrang, *1 ret, 1 vrang, 1 ret, 5 vrang* (gentag *-* 7 gange) 1 ret, 1 vrang, 1 ret, 3 vrang
p3: 2 ret, 1 vrang *3 ret, 1 vrang* gentag 15 gange, 1 ret
p4: 1 ret, *5 vrang 1 ret, 1 vrang, 1 ret* gentag 7 gange, 5 vrang 1 ret, 1 vrang
p5: *1 vrang 7 ret* gentag 8 gange
p6: strikkes som p4
p7: strikkes som p3
p8: strikkes som p2
Gentag p 1-8 ca 15 gange
Afslut håndklædet med 3 pinde retmasker, luk af på på den 4. pind.
Igen har jeg brugt Excel til at lave diagrammet, vejledningen til hvordan man bruger Excel som mønsterprogram kan findes her.
Jeg er ret ny i disciplinen med at skrive strikkeopskrifter, så hvis I kan spotte en fejl så sig endelig til. Meld gerne tilbage hvis du prøver opskriften af, synes det er så rart med tilbagemeldinger på mine opskrifter.
Inden længe har jeg en lille vejledning parat til dem, der lige er startet ud med at lære at strikke efter mønsterrapport/strikkediagram. Her kommer jeg til at gennemgå, hvordan man læser mønsterdiagrammer til strik.