Hæklekurser.dk

Hæklekursus

Omkring årsskiftet blev Hæklekurser.dk lanceret. Det er en projekt jeg har gået og drømt om at få oprettet længe. Jeg har fået en del hjælp til at oprette siden. Håber at I vil tage godt i mod mit nye projekt:

Idéen bag hjemmesiden er at man kan finde en oversigt over hæklekurser, hvis man gerne vil lære at hækle, eller hvis man gerne vil have udvidet sine hækleteknikker. Hæklekurserne findes her.

Samtidig hvis du gerne vil undervise i hækling kan du købe undervisningsmateriale og hæklekits. Så slipper du for de mange timers forberedelse, det tager at lave en oversigt over hækletermer, opskrifter og fremgangsmåder illustreret med billeder. Hvis du gerne vil se materialerne, kan du klikke her. Jeg har testet hæftet af over mange kursusgange de sidste par år. Indtil videre fås hæftet kun som fysisk hæfte og vil blive tilsendt med posten. Senere er det meningen at hæklehæftet også skal kunne komme som download.

Hæklekursus

Jeg flytter tilbage til Sjælland i april, inden da afholder jeg to ekstra kurser et ‘hæklekursus for begyndere‘ og et ‘hæklekursus for letøvede‘ Det sidstnævnte kursus er et testhold for at afprøve mængden af nye teknikker. Jeg vil blandt andet gennemgå  magisk ring, stangmasker, halvstangmasker, boblemasker flerfarve hækling/ jacquard hækling. Kurset er derfor til en introduktionspris på 199 kr pr deltager. Så det er bare med at være hurtig, der er kun 6 pladser på hvert hold.

Find hæklekurserne her:

Hæklekurser