Årets hjemmelavede julegaver i læder

Strikkepindsetui læder

Glædelig jul! I år har julegaverne primært været hjemmelavede og har båret ret meget præg af, at jeg har fået arbejde hos Skindladen. Det er næsten umuligt ikke at blive inspireret af alle de skønne kunder som kommer forbi, og viser frem af deres projekter som de har kreeret af læder.

Strikkepindsetui læder

På Instagram følger jeg Marianne, som laver de skønneste strikkepindsetuier i læder. Måtte også prøve at lave sådan et. Hold nu op der ligger mange timer i sådan et. Men endte med at være ret tilfreds med etuiet i kernelæder. Der er plads til 11 par knitpro strikkepinde i etuiet. Strikkepindsetui læderHar brugt 3 forskellige tykkelser kernelæder (3, 2,5 og 1,5 mm). Kanterne er blevet slebet, kantfarvet og poleret, så der er bløde afrundede kanter. Tænker at jeg helt sikkert skal have lavet sådan et til mig selv bare til hæklenåle.

En af de andre hjemmelavede gaver er et omslag. Min mor ønskede sig et nyt læder omslag til hendes kalender. Så det fik hun selvfølgelig. Det tog omkring 3 timer at sy i hånden. Læder coverJeg har poleret kanterne samt lasergraveret hendes navn på indersiden af omslaget. Lidt luksus i hverdagen. Til sidst fik begge gaver en ordentligt gang læderfedt, så de er mere modstandsdygtige overfor snavs.Læder omslag kalender

Derudover er der også blevet lavet en nøglering og et bælte i læder, som jeg ikke nåede at få taget billede af inden, de skulle pakkes ind.

Læder omslag kalender

Har I også lavet hjemmelavede julegaver i år, og hvad har I så lavet? Eller måske har I modtaget hjemmelavede julegaver?

4 Kommentarer

  1. anne sofie siger: Svar

    Hej Sine 🙂
    Har du nogle mål på etuiet?

    1. Hej Anne Sofie.
      Jeg fik desværre ikke målt op inden jeg gav det væk beklager

  2. Line siger: Svar

    Lækkert. Har du en opskrift på etui? Hvordan lavede du hendes navn? Bestemt slags værktøj?

    1. Hej Line. Har desværre ikke nogen opskrift eller vejledning. Det kan være at jeg laver en på det etui jeg laver til mine hæklenåle. Vi har en lasergraveringsmaskine herhjemme. Alternativt kan du punsle navnet i læderet ved stempler
      Du kan købe nogle her
      https://skindladen.dk/prægeværktøj/alfabet-talsæt-simpel-793.html

Skriv et svar