DIY: julekalender 2020

Traditionen tro laver jeg hvert år en pakkekalender til min søster. Hvert år varierer indpakningen, der er altid et puslespil i pakkerne. Nogle gange er der lidt ekstra med. I år er der ekstra brug for pakkekalenderen, når nu der er Corona restriktioner samt eksamener. Så er det rart at kunne stå op til en overraskelse. Jeg har lavet en lille vejledning på dette års julekalender.

Se de nogle af andre år her 2019 , 2016, 

I år kører jeg ‘knallert’-tema, sidste år var indpakningen diamanter.

Alle materialerne var noget jeg havde i forvejen. (På nær puslespillet som jeg har købt i Aldi)

Materialer:

  • 24 toiletruller (eller køkkenrullerør)
  • Gavepapir (fra netto)
  • Snøre (her har jeg brugt papirsnor fra Panduro hobby)
  • Evt tape
  • Saks
  • Puslespil
  • Klistermærker

Jeg plejer at lægge en hjørnebrik i for hver søndag i advent. Da 1. Søndag i advent i år ligger i november har jeg lagt hjørnebrikkerne i de 3 søndage samt den 24. december.

Jeg har lagt 8 cm til i hver ende af rullen for at kunne få lidt ‘knallert-effekt’ over indpakningen. Rul rullen ind i gavepapiret med ca. 2 cm overlap. Kom et lille stykke tape på.

Fold forsigtigt gavepapiret sammen i den ene ende og bind med snoren.

Fyld puslespilsbrikker i og fold den anden ende også. Kom et klistermærke på med datoen. Fold den anden ende sammen på samme måde og bind snor på.

 

Man kan evt. binde knallerterne på en snor, så de kan hænge på væggen, eller komme dem ned i en flot æske. Jeg valgte at komme dem i en papirpose, hvor jeg har lavet en sløjfe ud af noget af gavepapiret som blev tilovers fra indpakningen.