om at kunne trække stikket

Der har været rigtig meget om ørerne på mig på det seneste. Det hele faldt heldigvis på plads, så jeg starter op hos Skindladen i morgen, og skal være der de næste 13 uger. Inden da var der så mange ting der skulle tages stilling til. Kort sagt så trængte både min kæreste og jeg til at strække stikket fra hverdagen. Vi lånte derfor min fars kærestes hus i Sverige i en lille uges tid. 

Hver morgen kunne vi vågne op til denne smukke udsigt. Tænk at vågne op til denne skønne udsigt hver morgen, udsigten blev i hvertfald nydt den lille uge vi var der.

Der er en ret stor fersk vandssø tæt på huset. Søen her blev besøgt hver dag vi var deroppe. Den var flottest den dag vi ankom, det var helt vindstille, så søen var spejlblank. Jeg havde desværre ikke mit kamera med, så billedet nedenunder er fra en af de andre dage, hvor vejret næsten var lige så flot.

Det var så skønt, der var helt stille om natten (på nær en enkelt ugle). Har fået endnu mere lyst til at flytte ud af byen ud til stilheden. Det blev også til en enkelt hurtigt dukkert i søen. Vi var ret heldige med tidpunktet for dukkerten, for ca en halv time efter at vi var kommet hjem til huset, kom der en ordentlig tordenbyge med nogle ret vilde lyn.

Efter en skøn ferie i Sverige hvor jeg fik ladet de mentale batterier op sammen med min kæreste, var der nu energi til at få færdiggjort den lange to-do-liste derhjemme, som blandt andet var gave til brudeparret samt kimonoen jeg skulle have på til brylluppet her i weekenden. Der har været lidt sneak peeks på min Instagram-profil. Indlæggene på kimonoen og gaven udkommer på bloggen i løbet af ugen.

Hvis man har lyst til at se flere smukke naturbilleder fra Sverige, da jeg besøgte huset sidst for 5 år siden, kan man se indlæggene her, her og her. Særligt teksten til dette  4 år gamle blogindlæg om et visit i Sverige gjorde ret stort indtryk på mig, da jeg læste det igen i dag. I forhold til hvor hårdt ramt jeg var af stress for 4-5 år siden, så har jeg rykket mig helt ekstremt, det største spring er sket inden for det sidste års tid. Jeg er bare rigtig glad for, at jeg kan begynde at overskue mere og mere for hver måned der går, også selv om der er tilbagefald, når ikke jeg får lyttet til stopsignalerne.