DIY: Dip-dye

Til mit eksamensprojekt ville jeg gerne have nogle gardiner med gradueret farveskift. Det tog en del tid at lave, men det var nu et ret hyggeligt projekt. Jeg markerede på stoffet, hvor  jeg ville have mine farveskift. Hvis du bruger kridt, så sørg for at det kan komme af igen. Ellers kan du bruge sikkerhedsnåle til at markere.
Husk at bruge gummihandsker!
Jeg har brugt 1 pose Dylon håndfarve til 5 meter stof som jeg havde lagt dobbelt.
Jeg delte posen op i 4 portioner;
kop 1: 1,5 tsk
kop 2: 4 tsk
kop 3: 6 tsk
kop 4: 10 tsk

 og opløste farven i 4 kopper med kogende vand.

Kop 1 opløses i en balje med 10 liter meget varmt vand (Hvis jeg skal lave det igen ville jeg bruge mindre vand. evt. kun 6 liter.)

Læg stoffet ned til den øverste markering. Lad stoffet trække i blandingen i 20 minutter. Tag stoffet op og bland kop 2 i baljen.

Nedsænk stoffet til den anden øverste markering, og lad stoffet trække i 20 minutter.   
Tag stoffet op og bland kop 3 i blandingen

Nedsænk stoffet til markering nr 3, og lad det trække i blandingen i 20 minutter
tag stoffet op og bland den sidste kop i.

Nedsænk stoffet til den sidste markering og lad stoffet trække i 40 minutter

Derefter er det bare med at skylle al overskudsfarven ud, inden at stoffet vaskes i maskinen. Hvis ikke dette gøres, kan man risikere at det ufarvede stykke bliver farvet af restfarven.
Farven snyder ret meget, når overskudsfarven ikke er vasket ud. Stoffet var en støvet blågrå inden jeg skyllede stoffet. Desværre var farven ikke så kraftig efter vask. 
Jeg brugte stoffet til mine gardiner til eksamen på den tekniske skole. Jeg har planer om, at sprætte gardinerne op, og lave noget et dynebetræk i stedet. Har nemlig ikke nogle vinduer der der store nok til gardinerne.