Den kreative julepyntsudveksling-leg

Anne-Mette (5. th.e) og jeg har fået fået en idé om, at vi i år ville lave en lille julepyntsudveksling. Tanken er, at sprede julehygge i rundt omkring i blogland, ved at sende et stykke hjemmelavet julepynt til 1-3 andre bloggere uden at det behøver at være et stort arbejde – som en slags julehilsen til andre i blogland. Vi kom ved et tilfælde til at snakke om, hvad julen er for os, og hvordan julepynten plejer at se ud hos os. Derfor har vi lavet denne udfordring med 4 forskellige kategorier indenfor julepynt, så der er noget for enhver smag:
·         Genbrug:
·         Retro
·         Nordisk
·         Humor
Her er en lille uddybning af de forskellige kategorier;
Genbrug: udgangspunktet i denne type julepynt er genbrugsmaterialer, det kan f.eks være paprør, kapsler mv. det er tilladt også at bruge andre materialer end genbrug, bare at der tages udgangspunkt i genbrugsmaterialerne i bedste ”Shanes Verden” stil
Retro: Her kan du få lov til at bruge dit retro tapet/ stof eller lignende, eller hvad du nu forbinder med retrotendensen, som har været meget fremme i år. Eller det kan være noget hæklet julepynt som bedstemor lavede det, gerne i en nyere opdateret version.
Nordisk: Det nordiske tager udgangspunkt i den lyse og minimalistiske stil. Materialerne kunne f.eks være birketræ og beton. Lav det du forbinder med den nordiske stil.
Humor: det er her det anderledes julepynt for lov til at træde i karakter, så frem med de skæve vinkler og den gode humor når julepynten skal kreeres.
Tilmeldingsfristen for at være med i udfordringen er den 1. december kl 14.
Så kommer der en mail ud omkring, hvem du skal sende dit julepynt til samme aften. (det kan ske, at mailen først kommer d. 2. )
Alt afhængig af hvor stor en succes denne julepyntsudfordring kommer til at blive, så sender man som udgangspunkt sit hjemmelavede julepynt til 1-3 personer. Det til fremgå af den mail du modtager, hvor mange du skal sende til.
Tanken er at du viser dit og det julepynt, du modtager, på din blog eller på din instagram profil.
Hvis du synes, at det lyder spændende, og du har lyst til at være med i udfordringen, så tøv endelig ikke med at sende en mail til mig eller Anne-Mette med følgende informationer:

  • Hvilken gruppe vil du helst være med i (1. og 2. prioiritet)
  • dit navn og postadresse
  • din blogadresse og evt.navnet på instagramprofil.
Hvis du er med i vores lille udfordring og meget gerne vil dele dine billeder på du meget gerne lave
#JulepyntsUdveksling på instagram.
Jeg har lavet nogle ikoner til instagram, som evt kan bruges til at sprede budskabet. 

Vi håber, at du har lyst til at være med i vores lille leg. 
Jeg har også lavet nogle bannere i forskellige til legen. De må meget gerne bruges, hvis du har lidt bedre kundskaber indenfor illustrationer end mig, må du meget gerne lave en til Julepyntsudvekslingen.

26 Kommentarer

  1. Så har jeg sendt en mail til din makkerinde – det er et sjovt lille indslag, og det tiltaler mig, at det ikke er noget voldsomt tidskrævende.
    Det bliver helt hyggeligt at komme i gang med 🙂

    1. Sine Smed siger:

      Stærkt Anja. Det var nemlig også tiltænkt at det ikke skulle tage al ens tid. Men bare være et hyggeligt lille projekt. Hav en god aften.

  2. Jeg har også meldt mig til at deltage via Anne-Mette. Jeg glæder mig til at være med.

    1. Sine Smed siger:

      Det lyder rigtig godt Anita! det bliver spændende at se hvor mange der vil være med.

  3. Gitte siger:

    Jeg er med…har sendt dig alle mine oplysninger….hvor jeg dog glæder mig til at se, hvad I andre finder på 😉 God aften til dig…

    1. Sine Smed siger:

      Dejligt at høre Gitte! Er virkelig spændt på at du får lavet. Du må også have en rigtig god aften.

  4. Nola siger:

    Det er en rigtig hyggelig og sjov ide!! Ville gerne deltage, men det er desværre for usikkert med posten og tager for lang tid. Men så følger jeg bare med på sidelinien 😉

    1. Sine Smed siger:

      Ja det ville være ærgeligt hvis ikke du nåede at modtage julepynten før efter jul. Men dejligt at du har lyst til at følge med alligevel.

  5. Helena siger:

    Jeg vil super gerne deltage. Tror jeg hører til den nordiske stil.

    Mvh helena
    Ps super god ide.

    1. Sine Smed siger:

      Hej Helena. jeg har sendt dig en mail. skriv lige hvis ikke du har modtaget den. Ellers så må du meget gerne skrive en mail til mig med de informationer der er listet i indlægget. Hav en dejlig aften. Super fedt at du vil være med.

  6. Sidse siger:

    Super ide. Jeg kan vist ikke deltage tror ikke jeg får tid. /C;

    1. Sine Smed siger:

      Det var da noget værre noget Sidse. Ellers så håber jeg at du vil følge med i udvekslingen.

  7. tichtach siger:

    Øj, hvor hyggeligt! Det vil jeg rigtig gerne. Men jeg ved ikke, hvilket tema jeg skal vælge. Hm, nordisk og humor, måske?

    1. Sine Smed siger:

      du skal være mere end velkommen til at melde dig på begge kategorier. Ellers må du lige tage en terning og slå om hvad det skal være 😉

  8. My:minMy siger:

    Jeg vil rigtig gerne deltage men er i tvivl om hvilken kategori jeg hører til 🙂 Kan du evt hjælpe 😉

    1. Sine Smed siger:

      Lige umiddelbart tænker jeg humor eller nordisk. Du er velkommen til at melde dig til flere grupper end bare 1, hvis ikke du kan bestemme dig for en enkelt. Hvor er det bare dejligt at du vil være med!

  9. Sikke en sød og sjov idé. Vil helt sikkert overveje om det ikke er noget jeg skal være med i 🙂

    1. Sine Smed siger:

      Synes helt sikkert at du skal være med. Ellers kan du lige tænke over det til på lørdag.

  10. Simone siger:

    Rigtig sød ide 🙂 Jeg ville gerne være med, men må springe over i år, eksamen og flytning fylder for meget.

    1. Sine Smed siger:

      Det var da noget værre noget Simone. Men kan sagtens forstå det held og lykke med flytningen og eksamenerne, det dræner al ens energi. Vi har stadig ikke fået pakket vores flyttekasser ud endnu. Håber på at de er væk i næste uge 😉

  11. Anne-Mette siger:

    Jeg er SÅ klar! Skal bare lige have lagt indlægget på bloggen 🙂

    1. Sine Smed siger:

      fedt, glæder mig så meget.

  12. Bella siger:

    Det lyder spændende 🙂
    Kh. Bella

    1. Sine Smed siger:

      Kom og vær med Bella.

  13. Nola siger:

    Sikke en skøn ide 🙂 Det spreder da juleglæde på kryds og tværs!
    Held og lykke med det 🙂

    1. Sine Smed siger:

      Du skal være så hjertelig velkommen til at være med Nola. Håber da på at vi kan sprede et par smil rundt i blogland.

Lukket for kommentarer.