DIY: Strikkemarkører

DIY strikkemarkør , DIY maskemarkør

Som nævnt i forrige indlæg, så er jeg for alvor begyndt at strikke, manglede nogle strikkemarkører til den sweater jeg er i gang med.  Så når man er for utålmodig til at nye maskemarkører bliver sendt med posten, så må man jo i gang med selv at lave nogle. DIY strikkemarkører , DIY maskemarkører

Købte egentligt nogle maskemarkører for et halvt år siden, men af en eller anden grund er de blevet pist væk, da jeg skulle bruge dem for et par uger siden. Så begyndte at bruge papirclips, det var ikke helt optimalt, men det var bedre end ingenting.  Til sidst blev jeg dog træt af at de hang fast i garnet. Så måtte jeg i gang med at lave mine egne markører, alle materialer havde jeg liggende i forvejen fra da jeg lavede smykker engang.

Her er hvad du skal bruge:

  • bidetang
  • fladtang
  • klemperler
  • perler
  • wire

Klip wiren i stykker af 12 cm stykker med bidetangen. DIY strikkemarkører , DIY maskemarkørerBuk wiren på midten og sæt klemperlen på 2 cm fra løkken. Klem klemperlen med fladtangen, så den sidder godt fast. DIY strikkemarkører , DIY maskemarkører Sæt den kombination af perler på som du synes bedst om, afslut med en klemperle som du klemmer fast. DIY strikkemarkører , DIY maskemarkørerKlip det overskydende wire af så tæt på klemperlen som muligt.  DIY strikkemarkører , DIY maskemarkørerPerlerne er en god blanding af glas, candyjade og hermalit. Tænker umiddelbart at alle perler kan bruges, bare de ikke er så ru at de hænger fast i garnet. Hvis ikke lige man har wire liggende derhjemme, så kan fiskesnøre sikkert også være en fin erstatning. Boede tidligere meget tæt på en Smyks-butik, det var et lidt farligt bekendtskab med alle de smukke perler og smykkedele. Får helt lyst til at lave smykker igen efter at have lavet disse strikkemarkører.

Har du også lavet dine egne strikkemarkører?

DIY strikkemarkører , DIY maskemarkører

6 Kommentarer

  1. Maj-Britt Bendix Juhl siger:

    Hvor er de smukke! Hvor mange mm er dine klemmeperler?

    1. Sine Smed siger:

      Det er er godt spørgsmål, husker dem til 1 mm eller 1,5 mm. Det var nogle jeg havde købt for en del år siden.

  2. Susan siger:

    Hej!

    Vil lige høre, hvilken wire du har brugt – og hvor du har købt den.
    På forhånd tak:-)

    1. Sine Smed siger:

      Årh Susan, det er et rigtig godt spørgsmål. Tror det har ligget i min skuffe i 10 år… Ved at man kan købe noget i Panduro hobby, smyks.dk og nogle gange i Tiger og Søstrene Grene. Rigtig god jagt og god fornøjelse med dine strikkemarkører.

  3. Dorte siger:

    Jeg har lavet nogen maskemarkører for lang tid siden.
    Jeg synes ikke det bliver godt med fiskesnøre for de kan ikke ses i striktøjet. Jeg har haft strikket de fleste af mine fast.

    1. Sine Smed siger:

      Tak for tippet om ikke at bruge fiskesnøre. 😉 Er ret glad for dem jeg lavede med wire, de er virkelig en kæmpe opgradering fra papirclips’ne

Lukket for kommentarer.