Min søster stod og manglede noget til at varme ørerne nu hvor det er blevet koldere i vejret. Heldigvis var dette pandebånd meget hurtigt at hækle. Har tidligere lavet to andre pandebånd i samme stil, bare i grå. Desværre kradser garnet, så har måtte lave nogle nye. Denne gang blev det i merinould.
Måtte lige en tur i ‘garnlageret’, hvor jeg fandt et enligt nøgle merinould, som bare lå og manglede at blive brugt. Lige som så mange andre prøver jeg at få ryddet lidt ud i garnlageret.
Jeg har hæklet pandebåndet på nål 4, garnet er fra Sandnes Garn hedder Merinould. Det blev lavet i torsdags på et par timer mens min søster var på besøg.
Til pandebåndet har jeg slået 19 masker op (højden), derefter hækles der frem og tilbage med en fastmaske i hver maske, Jeg har kun hæklet i det bagerste maskeled for at danne ‘rib’.
Jeg har løbende målt pandebåndet af på min søsters hoved for at finde ud af om det var langt nok. Skift farven, når du har hæklet den sidste fastmaske og pandebåndet langt nok. Lav luftmasken med den nye farve. Saml de to ender af pandebåndet og hækl igennem begge maskeled med kædemasker.
Den blå farve som min søster selv valgte, er i bomuld, var næsten hele farvekataloget igennem for at finde en farve som passede, og hun kunne lide. Hvis du ikke er så meget til en kontrastfarve på dit pandebånd, kan du bare hækle det sammen med samme farve som resten af pandebåndet.
Mange tak