Fik ryddet lidt ud i nogle af mine hobbymaterialer, og faldt over kassen med skind- og læderrester. Fik lyst til at prøve en idé af med et par blomster, som kunne bruges i en buket. Blomsterne er også helt ideelle til konfirmationspynt samt i buketter til sommerens studenter. Så find dine skindrester frem og få kreeret nogle skønne blomster.
Materialer og værktøj
- skindrester
- grillpinde
- limpistol
- plastikperler
- saks
- 2 runde skabeloner (3 og 4 cm i diameter)
- Fedtpen (brug evt en kuglepen som erstatning).
Sæt limpistolen til strøm så den er klar til brug senere . Sæt perlerne på grillpindene, giv dem eventuelt en gang lim, så de sidder bedre fast.
Find dine skindrester frem. Tegn cirklerne op på læderet, det kan anbefales at bruge en fedtpen til at tegne med. Da kuglepen er umulig at få af igen. Derefter klippes cirklerne ud.
De cirkler jeg har lavet er på 3 og 4 cm i diameter. Til hver blomst har jeg brugt 3 små cirkler og 4 store.
Derefter bruger du limpistolen til at sætte kronbladene på grillpinden et efter et. Start med de små og slut af med de store. Kom lim på kronbladene som vist på billedet ovenover.
Det kan anbefales at du sætter et af kronbladene op til blomsten for at se, hvor de skal være inden du kommer lim på.
Blomsterne er helt ideelle til de kommende konfirmationer i foråret samt de nyudklækkede studenter til sommer. De kan eventuelt bruges som bordpynt til festerne. Man kan også lave blomsterne som hårpynt; brug ståltråd i stedet for grillpindene. Ståltråden kan derefter vikles om en hårnål eller spænde.
Så hvis du har en masse skindrester, så er det bare med at få dem brugt.
En meget fin blomst – go ide 🙂
Mange tak Kaja
De er lavet er i øjeblikket ved at blive bundet til en buket. Er meget spændt på at se dem.
Den er blevet så flot din skind rose:-)
God weekend.
Mange tak Tina og i lige måde 🙂