DIY: Hårdt farveskift boblemasker

I øjeblikket er jeg ved at lave en bademåtte med boblemønster. Lige siden jeg så Jeanettes (Lutter Idyl) smukke mønster, har jeg haft lyst til at lave noget lignende. Jeg har bare ikke kunne finde ud af, hvad jeg skulle lave. Grydelapper har jeg nemlig rigeligt af, så det blev til en måtte ud til badeværelset.
Jeg havde lidt svært ved at dreje, hvordan jeg skulle lave et hårdt farveskift ved bobbelmaskerne, blev ret så glad, da jeg endelig lurede teknikken. Den er lidt anderledes end ved almindelige fastmasker stangmasker mm. Tænkte at der sikkert også var andre, der havde samme kvaler med farveskiftet.
Hvis man kigger rigtig godt efter vil man kunne se de blå snore som er inde i det grå område på de 3 første rækker. Det ændrer sig i de senere rækker, da jeg fandt ud af teknikken.
Man hækler boblerne fra bagsiden, man kan se denne youtube-video, hvordan man laver maskerne.
 I mellem hver bobbel er der en fastmaske. Lav en fastmaske i grundfarven.
 Slå om med den nye farve (vikl garn rundt om hæklenålen)
 Lav en halvstangmaske lad løkken sidde på nålen
 Gentag dette indtil at der er 5 løkker på nålen 
 Skift over til grundfarven igen (her grå), slå om.
 Træk snoren igennem alle 5 løkker.
 Lav en fastmaske med grundfarven.
Håber at du kunne bruge vejledningen.

2 Kommentarer

  1. Fedt Sine! Hvor ser det flot ud. Laver du en bagside til måtten, eller bliver den fast nok med det ene lag der?

    1. Sine Smed siger:

      Hej Katrine. Dejligt at høre.
      Jeg regner ikke med at lave nogen bagside til tæppet, da det er ret tykt i forvejen. Men der skal en antiskrid-måtte under bademåtten, når den engang er færdig. Mener at man kan købe det i ikea.

Lukket for kommentarer.