Som I nok kan se på billederne så er det ved at være et stykke tid siden jeg tog disse billeder. Min mor og jeg var ovre at besøge min søster i Odense. Min søster havde fundet ud af at Danmarks første skovbegravelsesgravplads var blevet oprettet Odense i Kohaveskoven. Så vi kørte derhen for at se hvordan det så ud.
I went to see the first forrest gravesite in Denmark together with my sister and mother. It has been some time since I took these pictures, the forrest were so beautiful at that time.
Min søster og jeg synes det var lidt underligt at man ikke fik at vide hvor at man blev begravet i skoven. For os ville det helt sikkert have givet lidt ro at vide den omtrentlige placering af gravstedet.
Derudover måtte man ikke lægge blomster, hvilket jeg til dels godt kunne forstå.
Men skoven var virkelig smuk på den årstid, så fik da taget et par billeder eller to.
My sister and I thought it was a bit strange that your family doesn’t get to know the location of where their beloved is burried. For us it give some peace to know the place. Another thing was that you weren’t allowed to leave flowers at the gravesite.
Sikke et dejligt sted, lige noget for mig og min måde at tænke på dem der ikke er her mere. Det er jo kun dejligt at vi ikke alle tænker ens, da min mor døde for et par år siden havde vi i familien også forskellige behov for hvordan vi helst ville have det og respekt for det, jeg har et lille sted i min egen have hvor jeg kan komme tæt på hende og dele tanker og minder med hende og indtil videre har jeg hendes gamle trehjulede cykel stående lige der med masser af blomster og træer omkring, selv hendes gamle stok står stadig i stativet på cyklen:0) Hun fylder stadig meget hos mig, ikke sorg men stadig savn indimellem:)
Eva
Det var da en skøn tanke med at have hendes cykel stående, så der er et bestemt sted i haven man kan gå hen og dende hende en tanke. Synes ofte at man har brug for at have et bestemt sted hvor man kan mindes.