Jeg fik solgt væsentligt mere i går til Boxland
Tror det havde meget at gøre med vores placering, vi var placeret i hjørnet lidt gemt væk fra det hele i lørdags. Men i går var vi midt i det hele, og det kunne bestemt mærkes på mængden af folk der kom hen og kiggede.
Endte med at sælge;
2 par øreringe og en halskæde med ahornblad
et net med new yorkerprint (der er stadig et tilbage hvis nogen skulle være interesseret)
en hæklet gulerod.
og et penalhus
Hvis der er nogle af jer der er interesseret i noget af det, så er der stadig en del varer tilbage efter weekendens Boxland. Regner med at opdatere webshoppen en af de nærmeste dage.
Derudover var der faktisk stor efterspørgsel på mine hæklede svampe, bare som rangler, så jeg sætter en mindre produktion i gang i denne uge. Laver dog nogle ændringer til den originale opskrift, så de kan tåle at komme i hænderne på babyer.
Fik min første bestilling i går, og den er allerede ved at være færdig, så det er jo ikke helt skidt.
Nu krydser jeg bare fingre for at de andre som viste interesse for svampene i går, sender mig en mail med bestilling.
Jeg har desuden fået oprettet mig en instagram profil. Bum bum! Det er åbenbart der det sker. Du kan følge mig på @SineSmed.
Håber at I får en dejlig mandag, på trods af regnen.
Kan godt forstå der er rift om dine svampe, de er simpelthen skønne!
Tusinde tak Trine. Tror jeg havde fået solgt dem alle ,hvis jeg havde lavet dem om til rangler. Men det ved jeg så til en anden gang.
Dine svampe er også virkeligt søde og lækkert buttede ;0)
Hehe, tak tak Karen Elisabeth
Godt at høre det gik bedre om søndagen – og fedt at der kom konstruktiv kritik, som du kan arbejde videre med!
Det er nemlig super fedt at få feed back. Er virkelig glad for alle de kommentarer jeg fik til markedet.