Hængevaser af glaskugler

DIY hængevase

DIY hængevaseSidst jeg var til loppemarked nede ved Odense Havn, fandt jeg disse glaskugler med korklåg. Min kæreste og jeg gættede på, at det var de slags sugekopper, man bruger til kinesisk bindevævsmassage. Blev rettet af en af mine opmærksomme følgere på instagram; som kunne fortælle at kuglerne var fra Tiger, som de havde til salg i butikkerne for et par år siden. Størrelsen og udformningen på kuglerne passede helt perfekt til hængevaser.

Disse 3 glaskuglerne havde været brugt til krydderier, og korken lugtede derfor kraftigt, så jeg måtte smide lågene i skraldespanden, kunne ikke få lugten væk. Hvis jeg en dag skulle få brug for nogle låg til glaskrukkerne, kan de eventuelt blive 3D-printet i plast.

DIY hængevaseTil disse hængevaser fandt jeg noget hvid merciseret bomuldsgarn i gemmerne og slog et par knuder rundt om kanten af kuglerne. Overvejede også at bruge lædersnor til de 3 hængevaser, det kan altid blive skiftet ud, hvis jeg bliver træt af at kigge på den hvide snor. Fik skruet 3 hvide kroge direkte op i loftet, og hængt de 3 glaskugler op i forskellig højde. Mener at krogene er fra Bauhaus. Ellers kan sikkert findes i alle større byggemarkeder.

DIY hængevase

Jeg er så glad for resultatet, synes det giver en rigtig god effekt, og de er med til at skabe lidt ekstra hygge herhjemme. Om sommeren kommer der nok primært til at være blomster i hængevaserne. Det kunne være lidt sjovt til jul, at komme små figurer i samt noget plastiksne, så der er lidt julelandskab i hængevaserne. Der er jo heldigvis længe til, at kulden kommer igen. Nu er det bare med, at få nydt solen og varmen.

I de 3 hængevaser har jeg henholdsvis rød skovsyre, timian og vortemælk. Den røde skovsyre endte med at slå rødder i vandet, så da de andre blomster var ved at være triste, blev den røde skovsyre plantet tilbage i krukken ude på altanen, så den kunne gro videre.

Hvis I har nogle forslag til, hvad jeg ellers kan komme i hængevaserne, så giv endelig lyd.DIY hængevaser Hængevase

4 Kommentarer

  1. Louise siger:

    Kanon ide at lave glaskuglerne til hængevaser og forskellige grøftekantsblomster vil være flot i dine vaser, tænker jeg, selvom de ikke holder så længe

    1. Sine Smed siger:

      Tusinde tak Louise. Synes at de var som skabt til at være hængevaser.
      Må på jagt efter nye blomster næste gang jeg er ude at gå tur.

  2. Tine siger:

    Det ser virkelig fint ud, Sine. Og jeg er så forelsket i dit ræve-tryk!

    1. Sine Smed siger:

      Er også stadig helt vild med det. Min mor havde også forelsket sig i det, så måtte jeg jo købe et print til hende også.
      Synes ræven passer ret godt sammen med hængevaserne.

Lukket for kommentarer.