Første strikkeprojekt: Bodils Blade Sjal

Bodils Blade, Egostrik, Strikket sjal

Har tidligere strikket en masse karklude og håndklæder, og nu har jeg nu fået lavet mit første “rigtige” strikkeprojekt: et sjal! Da jeg fyldte rund i juni, fik jeg bogen Ego Strik af Lene Holme Samsøe, der er så utrolig mange smukke opskrifter og billeder i den bog. Jeg startede ud med at strikke ‘Bodils Blade’ sjalet.

Det var ved at være noget tid siden jeg sidst havde strikket, så måtte lige forbi et af mine tidligere indlæg omkring hvordan man læser et strikkediagram. Til sidst fik jeg knækket koden med diagrammet, så gik det ret hurtigt. Der var en del nye teknikker, som jeg ikke kendte så meget til. Vil varmt anbefale siden Påpinden.dk som opslagsværk, brugte billeder og videoer en del gange under mit projekt.

Bodils Blade, Egostrik, Strikket sjal

Garnet er fra Tusindefryds Engleuld, som jeg købte nogle nøgler af, da de var ved at udgå for nogle år siden.

Jeg er allerede godt i gang med mit andet strikkeprojekt som også er fra bogen Ego Strik nemlig Ella-sweateren, garnet var oprindeligt tiltænkt endnu en udgave af Tordentrøjen. Da jeg ikke kunne få trøjen tilrettet pænt så den sad strammere, så blev den trevlet op og strikket om til en sweater i stedet.

Da sjalet var strikket færdig blev det vasket op med vaskemiddel til uld, så overskudsfarve kom væk og ulden kunne folde sig ud.

Egostrik, Bodils Blade, Strikket sjal

Var så heldig at falde over nogle legemåtter i genbrugen til en flad 20’er, disse blev vasket grundigt inden de blev taget i brug. Lagde sjalet ud på dem og satte nåle i sjalet så de flotte blade kunne blive rettet ud. På billedet nedenunder kan du se forskellen, når bladene er blokket ud og hvornår de ikke er.

Egostrik, Bodils Blade, Strikket sjal

De sidste par dage har det været lidt for varmt til at gå med sjaler og andet strik, så så snart det bliver koldere tror jeg at mit sjal bliver fast del af efterår/vinter outfittet.

Har stadig en del forskelligt garn på lageret, som jeg tænker ville være rigtig godt til mange af de opskrifter i Ego Strik. Har du strikket noget fra EgoStrik-bogen?

Egostrik, Bodils Blade, Strikket sjal

6 Kommentarer

  1. Kristine Petersen siger:

    Hvor køber man egostrik bog?

    1. Sine Smed siger:

      Hej Kristine. De fleste garnbutilker og boghandlere har den, ellers så prøv at lave en Google søgning på Egostrik, så dukker der rigtig mange hjemmesider op hvor du kan købe bogen.

  2. Charlotte Bendix siger:

    Kan du mon huske, hvor meget garn, der skal bruges til sjalet?

    1. Sine Smed siger:

      Tror det var omkring 80 gram. Der er utrolig lang løbe længde på engleuld. Men jeg kan ikke huske det. Det er efterhånden nogle år siden jeg strikkede det 🙂

  3. Miitinnguaq Reimer Therkelsen siger:

    Jeg vil gerne ha opskrift Bodils blade sjal

    1. Sine Smed siger:

      Hej Miitinnguaq
      Opskriften findes i bogen ‘Ego Strik’ af Lene Holme Samsøe. Den kan varmt anbefales at købe, der er mange smukke opskrifter i den

Lukket for kommentarer.