DIY: hæklet pung med boblemasker

opskrift DIY boblepung

Jeg har længe ville lave en hæklet pung med boblemasker, synes bare ikke at jeg har kunne finde en opskrift med de rigtige mål, så måtte lave min egen opskrift ud fra nogle forskellige opskrifter. Denne passer til en hæklenål, et nøglegarn plus de andre remedier jeg plejer at have med.

Jeg har også lavet en anden type boblepung, hvor man i stedet hækler pungen i to dele, og derefter syr dem sammen. Opskriften kommer på bloggen inden længe.

opskrift DIY boblepungForkortelser

m: maske
fm: fastmaske
bm: boblemaske
lm: luftmaske
omg.: omgang

mål: højde 10 cm bredde 22 cm

Boblemaske: slå garnet om nålen, træk snoren gennem masken, så der er 3 løkker på hæklenålen. Slå garnet om nålen og træk snoren igennem de to yderste løkker på nålen. Gentag 4 gange så der er 5 løkker på nålen. Afslut boblemasken ved at slå garnet om hæklenålen og træk igennem alle 5 løkker.

Garnforbrug:
bomuldsgarn 8/4 løbelængde 50g=ca 160 m
50 g mint
10 g hvid

Udover garn skal du bruge

hæklenål str 3,5

1 lynlås 20 cm

sytråd i samme farve som garnet.

stoppenål og synål

opskrift DIY boblepung

Opskrift

lav 39 lm (38 m)

hækl 2 fm i 2 løkke fra nålen. hækl derefter 1 fm i de næste 36 m, hækl 4 fastmasker i den sidste maske. I stedet for at vende, hækles der på den anden side af luftmaskerne.

hækl 1 fm i hver m i de næste 37 m. Hækl 2 fm i den sidste m. (80 m)

herefter hækles der i omgange

omg. 1: hækl 2 fm i første m, hækl derefter 1 fm i hver m i de næste 38 m. hækl 2 fm i hver af de næste 2 m. hækl 1 fm i de næste 39 m, afslut omgangen med 2 fm i sidste m. (84 m)

omg. 2: hækl 2 fm i den 1 m,  hækl derefter 1 fm i hver af de næste 40 m. hækl 2 fm i de næste 2 m. Hækl 1 fm i de næste 41 m og 2 fm i den sidste m. (88 m)

omg. 3: hækl 2 fm i 1 m. hækl derefter 1 fm i hver af de næste 41 m. hækl 2 fm i de næste 2 masker. hækl 1 fm i hver af de næste 43 m, afslut omgangen med 2 fm i sidste maske.  (92 m)

omg. 4-7:  hækl 1 fm i hver maske.

herefter hækles der en omgang med boblemasker

omg. 8: *hækl skiftevis 1 fm og 1 bm* gentag omgangen rundt, så der er 46 bm på en omg.

omg. 9: hækl 1 fm i hver m, gentag omgangen rundt.

omg. 10-17: Gentag omg. 8-9.

omg 18: *hækl skiftevis 1 fm og 1 bm* gentag omgangen rundt

gentag indtil at der er 6 rækker med boblemasker, skift derefter til hvidt garn

omg. 19 : hækl 1 fm i hver m omgangen rundt.

omg. 20: *hækl skiftevis 1 fm og 1 bm* gentag omgangen rundt, så der er 46 bm på en omg.

omg. 21: hækl 1 fm i hver m omgangen rundt.

skift til mint

omg. 22: hækl skiftevis 1 fm of 1 bm omgangen rundt.

omg. 23-26: hækl 1 fm i hver m.

Afslut med 1 lm og klip garnet. Hæft enderne og montér herefter lynlåsen. Det kan være en fordel at sætte lynlåsen fast med knappenåle i pungen, så arbejdet ikke forskyder sig mens du monterer lynlåsen.

Man kan sagtens vælge at sy foer i sin hæklede boblepung, jeg har bare undladt det ved denne.

Tip: hvis boblemaskerne forskyder sig for meget i forhold til de tidligere omgange, prøv at hækle en fastmaske mere eller mindre i omgangen før du starter på omgangen med boblemasker.

opskrift DIY boblepung

 

Hvis du også er blevet bidt af at lave boblemasker? Kan man også bruge teknikken til at lave grydelapper og bademåtter og meget mere. Hvis du har en opskrift med boblemasker som du gerne vil dele, så skriv den endelig i en kommentar under indlægget.opskrift DIY boblepung

2 Kommentarer

  1. Hvor er det en sød boblepung. sådan en vil jeg gerne hækle til min datter. Men hvordan får jeg udskrevet opskriften? Hilsen Kirsten.

    1. Hej Kirsten.
      Mange tak 🙂
      For at udskrive opskriften kan du markere teksten og sætte over i et tekstbehandlingsprogram, eks. Word, og så kan du trykke på udskriv/print.
      Hav en god søndag.
      Bedste hilsner Sine

Skriv et svar