Hæklet svamperangle

Hæklet svamperangle opskrift

Hæklet svamperangle opskriftMin barndomsveninde er sat til at føde sit første barn lige om snart. De venter en dreng, så da jeg var i København for et par weekender siden, havde jeg denne svamperangle med som en lille barselsgave til den lille ny. Han kommer forhåbentligt snart ud og ser dagens lys. Min veninde blev heldigvis rigtig glad for gaven.

Jeg har brugt opskriften på den mellemste størrelse svamp, som jeg skrev for snart 4 år siden (tiden flyver!). Svampene startede egentligt med kun at være til pynt, min søster havde nemlig spurgt om, jeg kunne hækle nogle fluesvampe til hendes ‘græs’tæppe. Tæppet har igen fået lov til at agere baggrund for denne svamperangle.

Den mellemste størrelse på svampene passer ret godt som rangle. Inden i hatten har jeg puttet en rasleboks i, så der kan komme lidt lyd ud af den. Rasleboksen har jeg købt hos stof & stil, har hørt om flere der har købt rasleboksene på eBay, men når det drejer sig om ting til børn, så tør jeg ikke tage chancen, hvis rasleboksen nu skulle gå i stykker. Ellers er jeg flittig bruger af eBay når alle andre ting skal købes.Hæklet svamperangle opskriftDenne svamperangle er forholdsvis hurtig at hækle, det tager ca en dag inklusiv montering. Jeg har syet prikkerne fast ovenpå hatten, og har syet igennem hele hatten, så svampen beholder sin form også efter vask. Jeg har lavet flere forskellige varianter af svampene, jeg har blandt andet lavet en Karl Johan svamp, som også fik en rasleboks inden i sig. Ellers har jeg lavet minisvampe, som jeg lavede om til en barnevognskæde.

Jeg har bare hæklet i almindeligt 8/4 bomuldsgarn. Inden i svampen har jeg kommet fiberfyld i, pudefyld fra IKEA’s puder kan også sagtens bruges og kan vaskes ved 60 grader

Hvis du har fået mod på at hækle en svamperangle, så kan du finde opskriften lige her. Husk at opskriften kun er til privatbrug og må ikke benyttes kommercielt.

Hæklet svamperangle opskrift

2 Kommentarer

  1. Hvor er den fin!
    Det er en lidt anderledes rangle – det plejer at være dyr osv – og hvor er det forfriskende!

    1. Mange tak Anja! Den er også ret nem at hækle, det eneste montering er prikkerne på toppen, det er lige til at leve med 😉

Skriv et svar