Bløde pulsvarmere

hæklede pulsvarmere opskrift

En af mine yndlingsopskrifter er disse hæklede pulsvarmere med bølgemønster. Der er en mase gentagelser i mønsteret, hvilket gør det ret afslappende at hækle. Jeg har tidligere også hæklet et par i bomuldsgarn i stedet for det anbefalede garn. Men disse pulsvarmere i Engleuld er helt klart min farvorit.

hæklede pulsvarmere opskrift

Efter et par mislykkedes forsøg på at prøve at lege fotograf og håndmodel samtidig, fik jeg overtalt min søster til at agere håndmodel, mens jeg tog billeder. Det gik noget nemmere, billederne blev da også væsentligt pænere og mindre rystede.

Jeg har hæklet pulsvarmerne i det nu udgåede garn Tusindfryds Engleuld med merino. Var lige nede i Tante Grøn i Odense og hamstre lidt af resterne de havde tilbage. Fik at vide at grunden til at garnet udgår er pga. Brexit, men der er kommet en ny udgave af Engleuld med ren ny uld og alpaca. Har dog stadig til gode at gramse lidt på det nye garn, håber at det er lige så blødt.

Opskriften på disse “hello Autumn/ hej efterår” pulsvarmere er lavet af Sidsel Sangild og kan findes lige her og her hæklede pulsvarmere opskrift

Er i skrivende stund i gang med at lægge sidste hånd på 2 par mere (de skal jo passe til jakkerne!). Det ene par er dog til min søster. Synes de er rigtig gode at have på om foråret og efteråret. Opskriften er ret nem at gå til, især når man lige har fanget teknikken. Det eneste jeg har haft lidt kvaler med er at forstå monteringsdelen, men synes at jeg har forstået fremgangsmåden nu. Så nu tager det næsten ingen tid at hækle sådan et par.
hæklede pulsvarmere opskrift

Der har været lidt radiotavshed her på bloggen samt på Instagram, jeg har desværre formået igen at bruge mere energi end jeg havde, men jeg er så småt ved at have genfundet balancen og energien. Det har ikke været materiale eller billeder til nye indlæg der har manglet, men overskuddet til at redigere billeder, og skrive tekst har bare ikke været tilstede de sidste par uger.