DIY: Pakkekalender

I år har jeg lavet denne pakkekalder til min søster. (De andre julekalendere jeg har lavet tidligere kan ses i bunden af indlægget).
Der 24 dage + 4 advent i pakkekalenderen, i alt 28 paprør fra toiletpapirsruller.
Man kan også bare nøjes med at lave 24. pakker

Jeg havde tankerne et andet sted, da jeg lavede papkassen til rørene, så der kom 3 rør for meget i(27 rør). Så var jeg 1 rør i underskud. Så den endte med at blive limet op på toppen af kalenderen
Materialer:

Pap
24-28 papruller
Flydende lim
Pensel
Limpistol
Silkepapir
Gavepapir
Små runde klistermærker

Det er helt op til dig, hvordan du vil have din kalender skal se ud, du kan konstruere din papkasse, som du vil. Så hvis du gerne vil have den trekantet, så hold dig endelig ikke tilbage.
Placer toiletrullerne op som du gerne vil have dem til at være i julekalenderen. Mål derefter op, hvor meget de fylder. Hvis jeg havde været vågen, da jeg lavede min kasse, så skulle den have været H 10,5 B 15 L 40 cm, så den passede til 24 ruller.

Hvis du vil have en kasse som min med en rulle på toppen, skal du skære 5 stykker pap ud;
-2 stk 10,5x 15 cm
-2 stk 10,5 x 40 cm
-1 stk 40 x 15 cm

Disse sider limes sammen med en limpistol. Det gør ikke noget at siderne gaber lidt, bare kassen er stabil. Derefter limes rørene fast i kassen, kør limpistolen rundt i åbningen af røret, og sæt den ned i bunden af kassen.

Jeg har skrevet dato på indersiden af rørene, da der ikke var det samme i alle rør, lagde også sedler med små noter i nogle af rørene. Ellers er det bare med at fylde i, hvad du nu synes kunne være sjovt.
Derefter limes silkepapiret oven på. 

Jeg har valgt at vedlægge æsken til puslespillet som “ekstra gave”, hvis puslespillet skulle blive for svært at samle uden motivet.

Jeg har lavet flere forskellige jule/pakkekalendere de sidste år;
Adventskalender 2015
Print-Selv-Julekalender 2014
Print-Selv-Julekalender 2013
Pakkekalender 2012

Skriv et svar